VEJLEDNING I INJEKTIONSTENKIK TIL PATIENTER SOM BRUGER INSULIN
1. Hænderne vaskes før forberedelserne til injektionen startes.
2. Det tjekkes, at det er den rigtige insulintype til det rigtige tidspunkt. Insulinet bør have stuetemperatur.
3. Ved intermediærtvirkende (langsomtvirkende) eller blandingsinsulin med intermediærtvirkende insulin vendes pennen mindst 10 gange frem og 10 gange tilbage, indtil insulinet er ensartet mælkehvidt.
4. Det tjekkes at pennen fungerer ved at sikre, at der kommer en dråbe insulin på nålespidsen. Pennen indstilles til korrekt insulindosis.
• A) Hurtigvirkende og ekstra hurtigvirkende insulin injiceres altid i maven inden for området 4 cm under navlen og 12 cm til siderne eller 12 cm over navlen. Optagelseshastigheden er hurtigere over navlen.
• B) Intermediærtvirkende insulin injiseres altid i låret i et område svarende fra pressefold til sidesøm en håndsbredde over kneet og til lysken. Alternativt kan hoften anbefales.
• C) Almindeligvis gives blandingsinsulin med intermediært virkende insulin i maven om morgenen og i låret om aftenen.
6. Det undersøges, at injektionsstedet er uden sår, tegn på infektioner og blå mærker. Vær sikker på, at det nye injektionsstedet vælges mindst 3 cm fra sidste injektionssted.
Hudfolden forbliver løftet under hele injektionen. Når der skal gives mere end 40 i.e.insulin pr. gang deles dosen.
7. Ved injektion kan nålespidsen bevæges frit fra side til side i underhuden hvis den er korrekt placeret. Er der stukket for dybt, så spidsen af kanylen sidder fast i muskelen, vil det sted, hvor kanylen går gennem huden bevæge sig fra side til side. Nålen må så trækkes lidt tilbage, så spidsen af nålen kan bevæges frit i fedtlaget under huden.
8. Sprøjt insulinet ind, og slip hudfolden samtidig med, at nålen trækkes halvt ud, der tælles til mindst 10 svarende til 10 sekunder, inden nålen trækkes helt ud.
9. Tag nålen af og placer den i en brudsikker kanyleboks. Fåes gratis på apoteket.
Hvilke problemer kan opstå?
• Hvis insulinet sprøjtes ind i musklen, vil den virke hurtigere og dermed også være hurtigere brugt op – med risiko for lavt blodsukker.
• Hvis insulinet sprøjtes direkte ind i en blodåre, vil det virke ekstremt hurtigt. Hvis man holder sig til det anbefalede injektionsområder, vil dette ikke være muligt.
• Bule eller måske rød plamage på huden efter injektionen?
Injektionen er givet for overfladisk, pennen skal rejses mere op ved næste injektion (give 90 grader)
• Det gør ondt når insulinet sprøjtes ind?
Nålen har formentlig fat i muskelhinden, måske har du injiceret for lodret. Det kan også være fordi, insulinet bliver sprøjtet ind for overfladisk, så det spænder i huden.
• Lidt insulin løber ud, når man tager nålen ud?
Du har holdt nålen inde for kort tid eller måske stukket i en knude.
• Det bløder efter injektionen.
Der er ramt et lille blodkar. Det vil ske en gang imellem og vil normalt ikke betyde noget for insulinoptagelsen, medmindre der også er løbet lidt insulin ud.
• Der kommer knuder eller fortykkelser på stikkestederne.
Der kan gemme sig meget insulin i knuder og fortykkelser. Lad være med at massere, så får du frigivet insulin for hurtigt. Find andre stikkeområder, så forvinder knuder og fortykkelser af sig selv efter nogen tid