En god konsultation

• En konsultationen strækker sig typisk over 10-15 min. herunder tidsforbrug til journalføring, mv.

• Det er ikke muligt at booke en dobbeltkonsultation. Derfor anbefaler vi, at man hellere må og bør opsøge læge lidt oftere frem for at samle op på en række problemstillinger.

• Hvis du på forhånd ved at der er flere forskellige problemstillinger du gerne vil diskutere med lægen, er det vigtigt at gøre opmærksom på dette tidligt i konsultationen, så I sammen kan prioritere at nå det mest væsentlige.

• For at vi kan afsætte passende tid, er det en stor fordel, at du orienterer os om, hvad dit møde med lægen drejer sig om.

• Hvis du har urinprøve med til konsultationen, afleveres denne til receptionen, når du ankommer til klinikken.

• Det gør det lettere for os alle, hvis du åbent giver udtryk for dine forventninger til kontakten med os.

• For at sikre os, at vi når det væsentligste, er det vigtigt at begynde med det.

• Har du gjort dig tanker om årsagen til dine symptomer, er det vigtigt at fortælle om det.

• Oplys om hvilken medicin du får (herunder også naturmedicin og kosttilskud). Det kan have betydning for lægens eller sygeplejerskens råd og vejledning.

• Det er også vigtigt at fortælle, hvis du har kontakt med andre rådgivere vedgørende dit helbred, feks. alternative behandlere.

• For at sikre, at du føler dig velinformeret, er det vigtigt, at du gør opmærksom på informationer og forhold du ikke forstår.

• Du skal vide, at alle behandlinger er et tilbud. Det vil sige at det er dig, der afgør, hvilken behandling du vil tage imod.

• Virker en given behandling iværksat af os, speciallæge eller hospital, ikke skal du sige det til os, da der altid er noget at gøre.