RÅD VED BÆKKENLØSNING
Stående: Stå altid med vægten lige meget på begge ben.
Siddende: Sid aldrig med det ene knæ over det andet. Sid på hele stolen og brug ryglænet.
Gående: Gå med korte skridt og lårene samlet.
Hvis du bærer noget: Fordel vægten nogenlunde ensartet på begge arme.
Skotøj: Brug sko med stiv hælkappe og flad elle halvhøje hæle. Brug ikke sandaler, udtrådte tøfler eller sko.
Kropsholdning: Sid ned under arbejde, hvor det lader sig gøre. Spred benene mindst muligt, prøv at bevæge kroppen, som om lårene var vokset sammen indtil knæene.
Vridning: Forsøg mest muligt at undgå vridning eller skævstilling af bækkenet ved alle bevægelser.
Gang på trapper: Gå langsomt. Hold knæene samlet, når du sætter den ene fod op på trappetrinnet og lad derefter den anden fod følge med til samme trin.
Hvile: Gravide hviler som regel bedst på siden. Husk at holde lårene parallelle. Bækkenleddene bør forskydes mindst muligt. Hold lårene godt sammen, når du vender dig i sengen.
Ligge på siden: Hvis det ikke er rart at ligge på siden, kan det være en god idé at have en tyk pude under det ben, der ligger øverst for at undgå en smertefuld skævstilling af bækkenet.